16 dage vandfaste - Resultater, vægttab, dehydrering & elektrolytbalance

💦 16 dage på vandfaste: Resultater, vægttab, dehydrering & elektrolytbalance

I januar gik jeg i gang med en længere faste. Målet var at vandfaste i 40 dage (det magiske tal), lige som Buddha, Moses, Jesus og Bubber har gjort … eller hvordan var det lige, det var? 🤔

Her er Bubber på sidstedagen af en 40 dages vandfaste 😲 Han ligner en, der er virkelig træt af vand, og kunne trænge til noget lækker frugt (måske chilifrugt) 🤭

#bubberdrakafbadekaret #justkidding #sorrybubber #namaste

Anyway 💦

Efter dag 10 på vandfasten begyndte det at gå ned ad bakke, og i dette indlæg kommer jeg ind på, hvorfor jeg stoppede fasten efter 16 dage.

Du kan også læse om mine resultater (inkl. vægttab), og jeg giver et bud på, hvad jeg ville gøre anderledes næste gang.

Enjoy 😊

👂 Lyt ALTID til din krop, når du faster

Detox og faste kan være dit livs bedste og værste oplevelse. Seriøst. Derfor er det super vigtigt, at du passer på, og altid lytter til din krop.

Jeg ville gerne have fastet mellem 21 og 40 dage, men jeg har været forberedt på at stoppe fasten, hvis jeg skulle få det alt for mærkeligt. Hvis du føler, du er ved at kradse af eller får alt for ubehagelige symptomer, er det selvfølgelig ikke super duper smart at blive ved.

Nogle oplever ikke de store gener og symptomer, når de faster – men tro mig, dette hører sjældenhederne til på en længere faste, og vil formodentligt opleves af folk, der i forvejen er sunde og raske, og ikke har de helbredsmæssige issues, som normalt resulterer i heftige detox-symptomer.

Lyt først og fremmest til din krop. Stop, hvis det bliver for ubehageligt.

🍉 Ægte hydrering er alfa og omega

Erfaringen fra bl.a. verdens førende faste-centre siger, at det er vigtigt, at du i en periode på mindst 1-2 uger (gerne 1-2 måneder efter min mening) op til en faste lever af frisk frugt og grønt, så kroppen kan blive hydreret godt og grundigt, og din elektrolytbalance bliver optimal.

Jeg lever af raw food i perioder á 1-3 måneder, og op til jul var jeg primært frugtar i 1 måned. Havde jeg startet fasten med dette udgangspunkt, ville jeg formodentligt have været fint hydreret og min elektrolytbalance havde været god.

En forklaring på elektrolytbalance kommer længere nede.

Efter jul blev jeg dog træt af frugt og raw, og cravede KUN opvarmet (og relativt usund) mad. Det blev til cirka 3 uger med masser af cooked food og andet skidt. Med andre ord: jeg indtog ting, der bidrog til, at jeg blev lige så dehydreret som friturestegt sandpapir. Lige op til vandfasten. Og dét er IKKE optimalt! 😬

Jeg håbede, at min erfaring med faste nok skulle få mig igennem. Men Fætter Faste satte mig på plads 🙄

Jo længere, jeg kom ind i vandfasten, jo mere dehydreret blev jeg. Dag 10 til 16 var nedtur. Jeg var konstant tør i munden, og skulle drikke vand hvert 10. minut – men det hjalp ikke på noget. Jeg drak dog ikke for meget eller for lidt vand ift. anbefalet mængde.

Efter at have haft det sådan i 6 dage, måtte jeg sige stop 🛑

Jeg var seriøst mere dehydreret end, da jeg hverken drak eller spiste i 4 dage! 😲

☝ Min konklusion er, at jeg har været dehydreret allerede inden vandfasten, og min elektrolytbalance har været virkelig dårlig.

🧂 Elektrolytbalance og hydrering

ℹ Elektrolytter er en gruppe mineraler (salte el. kropssalte) i kroppens væsker, som har en elektrisk ladning. De primære elektrolytter i kroppen er natrium, magnesium, kalium og klorid.

Når din elektrolytbalance ikke er i orden, vil du, uanset hvor meget (normal) vand, du drikker, ikke blive hydrereret. Elektrolytterne bliver skyllet ud via urinen med det vand, du drikker, og du vil faktisk blive mere og mere dehydreret.

Ovenstående var ikke ny viden for mig, men da jeg aldrig for alvor har mærket dehydrering på egen krop i forbindelse vandfaste, tænkte jeg, at det nok skulle gå.

Efter fasten drak jeg slowjuice af frugt og grønt, og stille og roligt blev det hele normaliseret 👍

Findes der workarounds?

Hvis du drikker ægte kildevand, vil du formodentligt ikke opleve samme problemer – men det er ikke lige alle, der har livets kilde med mineralholdig kildevand stående i baghaven. Jeg måtte nøjes med filtreret vand.

Der findes også forskellige opskrifter på elektrolyt-drikke, man kan lave, for at holde kroppen basisk og i elektrolytbalance. Snake Juice er en af dem, og skulle jeg opleve dette igen under vandfaste, vil jeg muligvis overveje at indtage en lignende drik.

Der findes også elektrolyt-produkter, som nogle bruger ifm. træning; men jeg vil umiddelbart gå udenom den slags, da jeg foretrækker at lave tingene fra bunden, og styre 100 pct., hvad der er i.

💪 Resultater

Først og fremmest oplevede jeg masser af klassiske detox-symptomer, såsom mild hovedpine, smerter, ømhed, kløen, svimmelhed, ekstrem træthed og meget forhøjet følsomhed overfor kemi (primært dufte).

👍 Pænere hud

Jeg har ofte oplevet, at huden bliver pænere og heler hurtigt under enhver form for faste eller når jeg er på raw food. Så dette havde jeg forventet. Jeg føler også, at min hud er blevet mere “robust”, end nogensinde før, dvs. der kommer (p.t.) ikke bumser el.lign. uanset, hvad jeg spiser.

👍 Brækket finger helet

Jeg brækkede min venstre pegefinger lige efter jul. Jeg mærkede ingen forbedring de ca. 3 uger op til fasten, hvor jeg levede relativt usundt (og plantebaseret). Først midt under vandfasten skete der en stor ændring! Og jeg mærkede herefter forbedringer næsten dagligt. Efter vandfasten går det dog meget tydeligt langsommere med helingen – men fingeren er snart tip top igen.

👍 Neurologiske issues i fødderne forbedret

Jeg har i nogle år oplevet neurologiske issues on-off i fødderne. Disse har forbedret sig meget under fasten!

👍 Vægttab

Man taber sig hurtigt de første dage på en vandfaste. Sammenlagt sagde vægten 13 kg mindre, da jeg stoppede fasten. Vægten er mere normaliseret igen.

Når kroppen går i ketose, dvs. forbrænder fedt fremfor kulhydrater, hvilket sker på en vandfaste, fordi du ikke indtager kulhydrater overhovedet, så går det stærkt. Det er selvfølgelig ikke kun tabet af fedt, der afspejler sig på vægten (tjek næste afsnit).

Du kan ikke undgå at tage noget på igen efter en vandfaste, – og går du tilbage til eventuelle gamle, uhensigtsmæssige kostvaner, kan du regne med at det hele ryger på igen hurtigere end du kan tælle til nul 0️⃣🤔

Bruger du vandfaste som slankekur, vil jeg anbefale dig at FØRST lave en plan for, hvordan du vil spise og leve efter fasten, INDEN du påbegynder fasten.

Jeg vil ikke gå i dybden med vægttab ift. vandfaste her, da jeg planlægger at lave et separat indlæg om emnet.

👍 Eliminering af mucoid plaque el. parasitter

De sidste 14 dage af fasten lavede jeg tarmskylninger hver dag for at få renset ud mest muligt. Utroligt nok kom der dagligt crap ud! Det er simpelthen utroligt, hvor meget crap vi mennesker kan bære rundt på.

Jeg fik forskellige sjove sager ud vha. tarmskylningerne, som kan være parasitter og / eller mucoid plaque (plak, der bl.a. gennem flere års uhensigtsmæssigt madindtag ophober sig i og langs tarmene).

P.t. afventer jeg svar fra en laboratorietest mht., hvad det helt præcis kan være.

Det var nogle af de overordnede ting, jeg oplevede på fasten.

Faste og det emotionelle aspekt

Her til sidst vil jeg fremhæve, at en længere faste også kan være en emotionel oplevelse – både før og efter fasten. Dette er normalt!

Der kan dukke gamle minder op til overfladen. Dit syn på mange ting i livet kan ændre sig. Og det kan faktisk være utroligt svært at håndtere, fordi du begynder at åbne dig op for andre muligheder og retninger i livet, som du måske ikke havde overvejet eller endda har fortrængt.

🛑 Advarsel og disclaimer!

Husk, at det på en længere vandfaste, på fx fra 7-14 dage og opefter (afhængigt af din helbredsmæssige tilstand), er VIGTIGT at forberede dig før fasten med den optimale kost (frugt), men det er også EKSTREMT VIGTIGT at bryde fasten på den rigtige måde, når du går ind i refeeding-fasen, som er en lige så vigtig fase, som selve vandfasten!!

Lav din research, og få kyndig vejledning, da en længere faste, der brydes / stopper på en uhensigtsmæssig måde, kan ende i hospitalsindlæggelse.

❔ Spørgsmål vedr. faste

Spørgsmål kan stilles på Facebook (både på siden eller privat via Messenger), og du er selvfølgelig også velkommen til at lægge en kommentar nederst i indlægget her.

Resumé
💦 Vandfaste i 16 dage
Artikel
💦 Vandfaste i 16 dage
Beskrivelse
Min crazy vandfaste-oplevelse, og hvilke resultater ift. helbred og vægttab, det har givet.
Forfatter
Del, please:

Udgivet af

Jan

Hej, jeg hedder Jan, og jeg nørder meget i bl.a. selvudvikling, sundhed og faste.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *