Naturlig deodorant uden aluminium og parfume

☠️ Deodorant uden aluminium, parfume, alkohol & andet l*rt!

Læs om alternativer til traditionelle deodoranter, som indeholder aluminium, alkohol og parfume; hvordan du laver din egen naturlige deodorant; og hvordan du helt kan undgå at lugte! 😮

Hvis du er følsom eller har allergiske reaktioner ved udsættelse for deodorant og parfume, eller er du bare interesseret i at bruge en deodorant uden en masse crappy kemi, så læs med her.

Jeg er selv ekstremt sensitiv overfor dufte generelt, og kan eks. slet ikke holde ud at sidde tæt på en, der har parfume på. Bl.a. derfor bruger jeg ikke længere parfume eller deodorant med en masse kemi.

Læs mere om mulighederne for en god naturlig deodorant her …

Deodorant uden aluminium – ja tak

De fleste deodoranter er neurotoksiske, dvs. de er giftige for dit nervesystem. Aluminium findes i de fleste antiperspiranter, og dette metal er stærkt neurotoksisk.

Nogle vil gerne argumentere for, at den lille smule aluminium, som er i disse deodoranter, ikke gør skade. Men et årelangt forbrug af et neurotoksisk metal, som ophober sig i kroppen … det er bare noget, du ikke vil have.

At argumentere for, at noget, der som udgangspunkt er ekstremt giftigt, ikke er giftigt ved et livslangt forbrug … Den argumentation holder ikke i min optik.

Hvorfor i det hele taget udsætte din krop for noget, der er giftigt?

I don’t get it, man.

Men heldigvis er der noget, du kan gøre ved det 🙂

Alternativ: Bedre deodorant uden masser af kemi

Du kan købe deodoranter, der ikke indeholder aluminium, parfume og alt muligt andet giftigt snask. Allergivenlige deodoranter, som har relativt naturlige ingredienser.

Da jeg fandt ud af, at jeg var nødt til at stoppe med at udsætte min krop for farlige toksiner fra deodorant og parfume, fandt jeg frem til mærket Dr. Organic, som laver nogle o.k. produkter, der ikke indeholder de mest kendte giftstoffer.

Jeg har selv brugt Dr. Organic-deodoranter, som en bedre mulighed ift. meget af det andet, der findes. Men der findes heldigvis masser af andre deodorant-brands på markedet efterhånden. Så det er bare med at undersøge, hvad der er. Jeg har personligt bare været glad for Dr. Organic.

Køb Dr. Organic-deo her (reklame)

Lav selv deodorant med kokosolie

Vil du have det sundeste produkt overhovedet OG spare penge, så laver du bare din egen deodorant.

Kokosolie er et vidundermiddel, som kan bruges til utroligt mange ting, fx som deodorant.

Du tager bare en god, økologisk og koldpresset kokosolie, smører lidt under armene, og så er du good to go. Easy peasy. Kokosolie er naturligt antiinflammatorisk og kendt for at have svampe- og bakteriehæmmende egenskaber, og kan fint bruges som deo-creme.

Om en kokos-deodorant er lige så effektiv som at smøre neurotoksiner og andre giftstoffer på din hud må være op til dig at vurdere. Jeg synes, det virker fint 🙂

Hvis du vil have en ekstra lækker, naturlig deo, tilsætter du lidt æteriske olier i din kokos. Så kan det blive rigtig lækkert!

Jeg har selv indkøbt forskellige æteriske olier, så jeg kan skifte lidt rundt mellem duftende. Jeg er særligt glad for eukalyptus og citrus.

Tips til hjemmelavet deodorant med æteriske olier og kokosolie

Anskaf et ekstra glas, hvor du kan lave din deo-blanding. Du kan evt. bruge et gammelt glas fra en creme eller fra en gammel roll-on-deodorant eller hvad du ellers har liggende.

Du kan også duppe lidt æterisk olie på dit tøj eller du kan anskaffe dig en tom spray, hvori du blander æteriske olier med vand, så du har din helt egen naturlige parfume.

Når du skal blande kokosolien med æteriske olier, så sørg for, at kokosolien har stået et varmt sted, så den er flydende. Det gør det nemmere at blande.

Generelt er det bedst at have beholderen med koko-deodoranten stående et ikke alt for køligt sted, for så bliver kokosolien fast. Det er i hvert fald nemmere at smøre på, når den er så flydende som muligt.

Overvej at anskaffe nogle forskellige æteriske olier, så du har lidt udvalg, og forsøg dig frem med at kombinere forskellige dufte.

Køb kokosolie og æteriske olier til deo her

Jeg anbefaler, at du bruger en kokosolie af den højeste kvalitet, dvs. en koldpresset økologisk ekstra jomfru kokosolie.

Køb koldpresset økologisk ekstra jomfru kokosolie her (reklame)

Køb æteriske olier fra bl.a. Urtegaarden hos Med24.dk

Køb æteriske olier på Helsebixen.dk (reklame)

Har du ellers input, gode tips, spørgsmål, så giv den endelig gas i kommentarfeltet nederst i indlægget her.

Jeg ønsker dig en velduftende dag, og tak, fordi du læste med.

Del, please:

Udgivet af

Jan

Hej, jeg hedder Jan, og jeg nørder meget i bl.a. selvudvikling, sundhed og faste.

2 tanker om “☠️ Deodorant uden aluminium, parfume, alkohol & andet l*rt!”

  1. Tak for det enkelte tip! 😀 men ja jo mere planter der ryger ind og mindre andet snask jo mindre lugter man så deo bliver ikke så livsnødvendig! 😀 jeg glemmer det nogle gange og førhen ville det resultere i tydelig lugt (sys jeg selv ihvertfald) men nu går det fint med den slags forgemmelser og er ik en gang 100 procent raw 😀 men veganer på snart 3 år

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *