Har du en plan for din sundhed? Har du sat dig nogle mål for, hvad du vil gøre, for at blive sundere?
Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg synes, sundhed er vigtigt. Hvis jeg ikke holder mit helbred vedlige på et vist niveau, påvirker det alle aspekter af mit liv på en meget negativ måde. Og det kan jeg selvfølgelig ikke lide 🙂
Derfor går jeg op i sundhed, og arbejder løbende på at optimere min sundhed, så jeg kan få det bedre og bedre og minimere risikoen for at “blive ramt” af en eller flere alvorlige “sygdomme”.
Det betyder ikke, at jeg er fejlfri. Jeg fejler en masse gange. Det skal der til for at lære og for at udvikle sig. Men jeg forsøger at blive bedre lige så stille.
Et af de tools, jeg har, er min liste over sundhedsmål, som jeg løbende vinker af.
Du kan kalde det for en sundhedsplan, sundhedsudviklingsplan eller noget andet fancy. I virkeligheden er det bare en liste over ting, du vil gøre og anskaffe.
Første skridt
Første skridt mht. at sætte mål for din sundhed er selvfølgelig at sætte dig ind i emnet, så du ved, hvad der er sundt og usundt. Det kræver en masse research og sandhedssøgning. Når du begynder at spore dig ind på, hvad sundhed i virkeligheden er, kan du lave din egen liste med sundhedsmål.
Eksempel på en sundhedsplan
Herunder lister jeg nogle af de ting, jeg har eller haft noteret på min liste over sundhedsmål.
- Blive veganer
- Blive raw til 4
- Blive 100 % raw
- Juicefaste
- Vandfaste (faste i en længere periode ved kun at drikke vand)
- Tørfaste (faste i en længere periode uden at drikke og spise)
- Mono-faste (spise een slags frugt hver dag i en længere periode)
- Købe en Vitamix-blender
- Købe en slowjuicer
- Blive røgfri
- Tilmelde mig en vinterbadningsklub
- Plante hindbær i min have
- Købe en vandfilterkande (til at filtrere pesticider og andet snask)
- Købe en dehydrator
- Købe en slowjuicer
- Finde på den perfekte opskrift på en smoothie
- Meditere dagligt
- Lære yoga
Og så videre.
Så mit forslag er, at du sætter dig ned, og simpelthen noterer alle de ting, du mener, kan optimere din sundhed. Det kan være små og store ting. Alt tæller 🙂
For at dine mål ikke bliver glemt eller bliver for fluffy vil jeg anbefale dig at skrive dem ned. Jeg bruger selv Google Docs, så jeg stort set altid kan finde mine mål (og andre dokumenter) frem, uanset hvor jeg er. Hver gang, jeg har fuldført et mål, streger jeg det over. Det giver en god følelse, og det giver som regel en endnu bedre følelse, når jeg rent faktisk fuldfører et mål.
Inspiration til sundhedsfremmende produkter
Jeg har lavet et indlæg, hvor jeg lister mange af de produkter, jeg selv bruger og anbefaler til alle, der vil optimere deres sundhed. Måske kan du finde inspiration dér. Tjek indlægget her:
Sundhedsfremmende produkter, der booster din sundhed
Tak, fordi du læste med!
Jeg håber, at du i dette indlæg kunne finde lidt inspiration til din egen sundhedsrejse. Har du spørgsmål, feedback eller forslag til nogle seje sundhedsmål, må du hjertens gerne lægge en kommentar nederst på siden.