Tørfaste / dry-fast / dry fasting til naturlig helbredelse & detox

🌵 Tørfaste (dry fast) → Det højeste niveau inden for naturlig helbredelse


OBS: Inden du læser dette indlæg om tørfaste, vil jeg stærkt opfordre dig til at læse min startguide til faste, da den bl.a. forklarer de grundlæggende ting og vigtige forholdsregler, og hvorfor de at faste er en helt naturlig form for heling, for mennesker og andre dyr.

Hvad er tørfaste / dry fasting?

På en tørfaste – eller dry fast – indtager du hverken mad, vand eller noget som helst andet.

I dette indlæg kommer jeg ind på hvad fordelene ved tørfaste er; mine egne erfaringer; hvor lang tid du kan tørfaste; hvordan du bryder en tørfaste bedst muligt; og forskellige tips og tricks.

Soft og hard dry fast

Der findes to former for tørfaste, en soft (blød) og hard (hård).

Soft dry fast

På en soft dry fast kan du gå i bad, børste tænder, vaske hænder og altså udsætte kroppen for vand på alle andre måder end at indtage det.

Hard dry fast

På en hard dry fast går du ikke i bad, børster tænder, vasker hænder osv., da huden kan absorbere det vand, den kommer i kontakt med. Eftersigende skulle huden suge endnu mere til sig, når du tørfaster – hvilket måske giver meget god mening – men det er ikke noget, jeg har undersøgt (endnu).

Effektivitet og fordele

Tørfaste er det absolut højeste niveau i forhold til naturlig helbredelse. Hvordan det påvirkede min heling kommer jeg ind på i næste afsnit. Der er nogle, der siger, at tørfaste er fire gange så effektivt som vandfaste. Det tror jeg ikke rigtig, at man kan måle, men tørfaste er efter min mening helt sikkert mere effektivt end vandfaste.

Tørfaste siges at være den hurtigste vej til at opnå nyrefiltrering, så nyrerne bliver i stand til at udskille affaldsstoffer mere effektivt.

Vægttab / slankekur

Brug IKKE tørfaste til at tabe dig! Du vil tabe dig under en tørfaste – hurtigere end på nogen som helst anden måde – men det er direkte dumt at bruge tørfaste til vægttab. Husk også, at meget af det, du taber under en tørfaste, vil være vand, og dette vil du selvfølgelig bare tage på igen, når du drikker.

Dry fasting is for healing purposes only!

Mine erfaringer

Min næstlængste tørfaste var på 60 timer, dvs. 2½ døgn. Det sidste døgn lå jeg mest i sengen og hvilede. I starten var det ikke hårdt på nogen måde, udover en enkelt gang, hvor jeg blev en smule svimmel på vej op ad nogle trapper.

De sidste timer af fasten var der lige så meget liv i mig som i en død bæver. Jeg var ovre hos en veninde og se fjernsyn, og selv det havde jeg svært ved at koncentrere mig om. Jeg kunne kun ligge ned. Herefter tog jeg hjem, og brød fasten med frisk mandarinjuice. Det var nice! 🙂

Jeg havde i længere tid haft et sår, som havde svært ved at hele 100 %. Det hjalp rigtig meget på helingen at gå fra normal vegansk kost til at være på 100 % frugt i 2 måneder, men jeg synes ikke, helingen gik hurtigt nok. Min krop var nok i gang med at hele andre ting. Who knows.

Men der skete endelig noget, da jeg tørfastede.

Allerede efter ca. halvandet døgn af min tørfaste var såret næsten helet komplet rent overfladisk. Det er langt fra første gang, jeg ser så hurtig heling på en faste, men det overraskede mig alligevel.

Min nyrefiltrering er i øvrigt altid helt vild, når jeg tørfaster.

Jeg er rigtig glad for at have prøvet at tørfaste, for det er virkelig noget, der har gjort mig bedre til at lytte til min krop.

Hvor lang tid skal du tørfaste?

Hvis du er helt uden erfaring, så forsøg med 12-18 timer til at starte med, men lyt til din krop. Starter du din tørfaste lige efter indtaget aftensmad, så er det relativt nemt, da natten også tæller med. Hvis du afslutter aftensmaden kl. 18, og bryder fasten næste dag med frokost kl. 12, så har du kørt 18 timer, hvilket er en rigtig flot start. Herefter kan du øge med fx 3 eller 6 timer ad gangen.

Du kan finde flere på YouTube, der fortæller om deres oplevelser med længere tørfaster. Bare søg på dry fast eller dry fasting.

Min fornemmelse er, at du ved en sammenhængende tørfaste opnår meget, hvis du klarer dig igennem i alt to nætter. Eksempelvis fra onsdag kl. 22 om aftenen, når du går i seng til fredag kl. 6 om morgenen, når du vågner, hvilket svarer til 32 timer. Min første tørfaste var på 36 timer, og det havde jeg gode erfaringer med mht. at få mine nyrer til at filtrere.

Brud af tørfaste og refeeding

En tørfaste bør brydes med vand … dog er det også okay med frisklavet frugtjuice, men jeg vil virkelig anbefale vand, særligt hvis du er på en længere tørfaste (2+ dage), da din smagssans (og andre sanser) vil være mere skærpet end nogensinde, og vandet vil smage helt fantastisk!

Vandmelon eller anden vandholdig, blød, sød og 100 % moden frugt vil også være okay til nød, eks. appelsin eller bær, men vand, kokosvand eller frugtjuice er at foretrække, hvis det absolut skal være andet end vand.

Refeeding er perioden efter at fasten er brudt. Refeeding er mere relevant i forbindelse med en længere vandfaste på eks. 14-60 dage, hvor fordøjelsen har fået en meget lang pause, og hvor det i perioden efter vandfasten anbefales at indtage nogle, for fordøjelsen, skånsomme fødevarer i en længere periode efterfølgende.

Efter en tørfaste på over 24 timer ville jeg holde mig til vand og frisk juice det første døgn eller to, hvorefter det ville være hensigtsmæssigt at gå over til at spise vandholdig frugt de næste dage.

OBS! Bryd altid en tørfaste med vand eller vandholdig frugt. Andet kan være farligt. Bryd ALDRIG en tørfaste med kød, æg, ost o.a. animalier, kartofler, ris, grøntsager.

Tips, info & forholdsregler

Inden du tørfaster

Hvis du ikke allerede har erfaringer med detox og at være på en frugtkost eller på raw food i længere perioder, vil jeg ikke anbefale at tørfaste i mere end 24 timer. Det kan simpelthen gøre, at du får alt for store detox-symptomer, da kroppen virkelig udrenser.

Kør nogle uger eller præferabelt 1-3 måneder på raw food og primært frugt, og så vil din krop være bedre til at håndtere det. Det er også anbefalelsesværdigt at vandfaste nogle gange, før du forsøger at tørfaste.

Tørfaste er noget, du kan træne dig op til. Jeg har tørfastet og vandfastet flere gange efterhånden, og for hver gang kan jeg klare den i længere tid.

Hvil, sov, slap af

Længere tørfaste over 24 timer kræver efter min erfaring hvile. Du bør – og kan nok heller ikke – arbejde, dyrke fysisk aktivitet el.lign. Det bedste er faktisk bare at ligge eller sidde ned. Så en weekend ville naturligvis passe bedre end en arbejdsdag.

I tilfælde af tørhed i munden

Tørhedsfornemmelse i munden er en af de værste ting ved tørfaste. På min første tørfaste vågnede jeg om morgenen med en tørhed i munden, som jeg aldrig har oplevet det før. Det var en skræmmende oplevelse, for hele min mund og tunge var knastør. Jeg blev faktisk lidt bange.

Jeg brød dermed min faste med det samme med juice. Og dét var en fantastisk oplevelse 🙂

Hvis du kører en længere tørfaste, vil du uden tvivl opleve denne tørhed. Og heldigvis kan du gøre noget ved den, uden at indtage vand. På min næste tørfaste fandt jeg ud af, at jeg bare skulle begynde at producere noget spyt, som blev distribueret rundt omkring i munden og på tungen. Det virker hver gang.

Så hvis du bliver ekstremt tør, skal du producere spyt med det samme, og efter 1 minuts tid vil din mund og tunge være fin igen.

Læg fasten i forlængelse af søvn

Søvn tæller med som faste, så det er bare med at udnytte den tid og forsøge at lægge sine fasteperioder i forlængelse med søvn.

Søvn

Apropos søvn, så vil du på en længere tørfaste opleve, at du vil sove færre timer. På en 54-timers tørfaste, jeg har været på, sov jeg sammenlagt 9 timer i 3 nætter. Dette er faktisk en af de mest udfordrende ting ved længere tørfaste; for du vil virkelig gerne bare sove tørfasten væk – men det får du ikke altid “lov” til.

Få luft og lys

Når du ikke får energi fra mad og væske, er det vigtigt at få så meget energi fra andre kilder. Mange glemmer, at luft er vores vigtigste kilde til livsenergi. Vi kan umiddelbart gå måneder uden mad, og mange dage uden vand – men vi kan ikke gå mange minutter uden luft.

Sørg for at gå udenfor flere gange dagligt og få en masse frisk luft samt så meget sollys som muligt.

Når jeg tørfaster i længere tid, kan jeg virkelig mærke livskraften for hver eneste indånding, jeg tager, af livgivende, frisk luft!

Tarmskylning / lavement

Det kan være rigtig godt at lave en tarmskylning – også kaldet lavement eller enema – efter at tørfasten er brudt. Sørg for at have indtaget godt med væske inden du laver tarmskylningen. En tarmskylning kan hjælpe med at tømme tarmene for gamle affaldsstoffer og plak, som potentielt kan have løsnet sig under tørfasten.

Jeg bruger selv dette tarmskylnings-kit fra Netspiren (reklame).

Afslutning

Tak, fordi du læste med. Har du spørgsmål, input eller erfaringer, du vil dele, så skriv endelig i kommentarfeltet herunder, eller tag kontakt.

Og fik du alligevel ikke læst den faste-guide, som jeg indledningsvis bad dig om, så læs den her (din bandit) 🙂

Resumé
Tørfaste - Faste uden mad og vand
Artikel
Tørfaste - Faste uden mad og vand
Beskrivelse
På en tørfaste indtager du hverken mad, vand eller anden væske i en længere periode. I denne artikel kommer jeg ind på hvad fordelene ved tørfaste er; mine egne erfaringer; hvor lang tid du kan tørfaste; hvordan du bryder en tørfaste bedst muligt; og forskellige råd.
Forfatter
Del, please:

Udgivet af

Jan

Hej, jeg hedder Jan, og jeg nørder meget i bl.a. selvudvikling, sundhed og faste.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *